Folketinget vedtog i sidste uge forslaget om at begrænse lejestigninger som følge af regulering med nettoprisindeks (NPI).

Vedtagelsen er kulminationen på et langstrakt lobbyarbejde, initieret og drevet af LLO – sammen med en lang række beboerrepræsentationer og lejere.

Den vedtagne lov giver udlejere lov til at regulere lejen med 4 % i 2022 og 2023 – eller med mere, hvis de kan dokumentere, at deres udgifter er steget mere. Begrænsningen gælder kun i forhold til den samlede leje og kun i lejeforhold, hvor der står i kontrakten, at lejen kan reguleres med NPI. Begrænsning gælder ikke andre steder. Udlejerne kan altså fortsat varsle stigninger til indvendig og udvendig vedligeholdelse efter det fuld NPI, som lige nu ligger på 9 %. De kan også varsle forbedringer som hidtil.

I dette link kan man se lovteksten Til lovforslag nr. L 210, Folketinget 2021-22, Forslag til Lov om ændring af lov om leje og lov om boligforhold (Loft over huslejestigninger som følge af udviklingen i nettoprisindekset) (folketingstidende.dk)

Annonceringen af loven, det man kalder bekendtgørelsen, kommer senere i denne uge.

Lige nu henvender et rekordstort antal lejere sig til LLOHs sekretariat – de fleste om netop NPI, men mange lejere er generelt utrygge i denne tid. Derfor har vores medarbejdere helt ekstraordinært travlt.

Er du i tvivl om, hvorvidt din lejekontrakt er omfattet af stigninger i NPI og dermed også af det nye loft, så skal du først tjekke din lejekontrakt. Hvis din lejekontrakt siger, at lejen reguleres med nettoprisindekset (det står typisk i lejekontraktens §11) så er du også dækket af loftet.

Varsler din udlejer alligevel stigninger på mere end 4 %, er det en god idé at kontakte LLO.

Venlig hilsen

Lejernes LO Hovedstaden

Kære medlemmer

Da vores medarbejdere skal på studietur, holder sekretariatet lukket torsdag d. 22.9.22 fra kl. 13 og fredag d. 23.9.22.

Vi er tilbage for fuldt blus, mandag d. 26.9.22.

Lejernes LO Hovedstaden

To repræsentanter fra LLO, direktør i LLO Hovedstaden, Claus Højte, og chefjurist i LLO, Anders Svendsen, deltog i tirsdagens eksperthøring i Indenrigs- og Boligudvalget om L 210 - Lovforslag om loft over huslejestigninger, hvor de begge fremførte LLO´s saglige argumenter for, hvorfor huslejeloftet bør indføres, og hvor stor betydning dette har for op imod 180.000 lejeboliger.

Vi afventer med spænding torsdagens afstemning, hvor vi håber på at der stemmes for lovforslaget.

Høringen kan ses her.

Se også www.vi-lejere.dk for flere nyheder, artikler, film og guides.

Siden efteråret 2021 er forbrugerpriserne steget væsentligt. Den seneste måling fra Danmarks Statistik viser, at befolkningen i august 2022 gennemsnitligt på tværs af indkøb oplevede priser, som var hele 8,9 pct. højere end året før. Og for nogle af de mest nødvendige varegrupper er prisstigningerne endnu større, skriver BL i deres seneste analyse. Kilde

Rådighedsbeløbet blandt de almene grupper har ændret sig mærkbart pga. de markante prisstigninger i samfundet

BL opgør i analysen ”Konsekvenser af inflationen for de almene beboere”, hvordan specielt visse grupper blandt de almene beboere har meget svært ved at få økonomien til at hænge sammen, i hvor høj grad de er bekymrede over udviklingen samt kortlægger udviklingen i antallet af udsættelser i almene boliger.  

Mediet Ejendomswatch har undersøgt danskernes holdning til huslejeloftet. Forslaget har overvældende opbakning I den danske befolkning.

”Kun 20 pct. af befolkningen er i mod forslaget. Vi er selvfølgelig glade for, at opbakningen er så bred. Men vi havde også forventet det,” siger Anders Svendsen, chefjurist hos Lejernes Landsorganisation, til EjendomsWatch.

Læs artiklen her:  (kræver abonnement)

- Hver anden lejer overvejer at flytte, hvis huslejen stiger

Lejernes Landsorganisation (LLO) tager godt mod regeringens forslag om loft over huslejestigninger. Regeringen har foreslået, at der kun må reguleres med 4 % hvert af de kommende år i lejemål, der reguleres med det såkaldte nettoprisindeks.

Landsformand Helene Toxværd udtaler: 

”Vi hilser regeringens udspil om begrænsninger af huslejestigninger velkomment som et godt og helt nødvendigt forslag.

Vi håber på, at der kan komme en bred politisk opbakning til at beskytte lejerne imod disse meget store og pludselige huslejestigninger, så de kan blive boende i deres hjem.

Vi er glade for, at det ser ud til, at et bredt flertal i Folketinget har lyttet til LLO”.

Baggrunden for regeringens forslag har været de store huslejestigninger, som ventedes at ramme lejerne ved årsskiftet og som allerede er begyndt at ramme lejere i hele landet. De lejere, der skulle reguleres på. 1. januar 2023, ville kunne opleve stigninger på omtrent 8-10 pct. i forhold til året før - hvis der ikke var kommet et indgreb. Stigningen forventedes at ramme ca. 180.000 husstande i den private udlejningssektor.

LLO har kaldt stigningen en huslejebombe, der skyldes, at udlejerne kan indregne stigningerne i energiomkostninger i huslejen, selv om lejerne også betaler stigningerne ved siden af huslejen via varme - og elregningen.

Med det kommende indgreb, som et flertal i Folketinget har nikket ja til, afblæses de store stigninger forhåbentlig.

LLO medlemsundersøgelse: Hver anden overvejer at flytte *

LLO har i forbindelse med de ventende store huslejestigninger lavet en medlemsundersøgelse.

Undersøgelsen viser, at hver anden lejer overvejer at flytte, hvis de oplever en huslejestigning på 10 %

Mere end fire ud af fem lejere i privat lejebolig svarer at de enten er ”meget bekymrede” eller ”noget bekymrede” over de kommende huslejestigninger.

Helene Toxværd udtaler: ”LLO´s medlemmer er med rette meget usikre på deres boligforhold, som følge af de store lejestigninger, der er på vej”. 

”Vores medlemsundersøgelse bekræfter en stor utryghed hos lejerne som følge af huslejestigninger. Rigtig mange lejere overvejer simpelthen at flytte”.

Hun afslutter: ”Huslejestigningerne ville komme oven på en generelt høj huslejeudvikling i meget lang tid. Kigger man på årene 1991-2019, så steg huslejen med to kroner hver gang priserne generelt steg med én. Lejerne betaler derfor i forvejen en høj husleje, inden de ville blive afkrævet en huslejestigning på 8-10%. På sigt bliver vi nødt til at tøjle huslejernes himmelfart, og give lejerne ”en buffer”, så lejernes økonomi ikke i forvejen er spændt til bristepunktet, når store prisstigninger rammer. Derfor er vi i LLO meget glade for udsigten til et indgreb. Vi vil arbejde for, at så mange lejere som muligt bliver omfattet af det.”

Pressekontakt:

Landsformand Helene Toxværd: tlf. 33 86 09 23

Chefjurist Anders Svensen tlf. 33 86 09 26

* LLO’s undersøgelse er foretaget på baggrund af 690 besvarelser fra lejere i private lejemål. Besvarelserne er indsendt i perioden 11.-15. august 2022. Tallene er renset for lejere i almene lejemål. Undersøgelsen er sket blandt ca. 5.500 af LLO´s medlemmer.

Medlemsundersøgelsen kan ses her

Kære lejer

De stigende huslejer

Som følge af krigen i Ukraine er energipriserne steget til historiske højder. Det giver inflation og det påvirker det såkaldte Nettoprisindeks, som mange huslejer reguleres med.

Fortsætter stigningerne i samme takt som hidtil i år, tegner Nettoprisindekset til at stige med næsten 10 %.

Da man som lejer næsten altid betaler sin varmeregning ved siden af huslejen, så betyder reguleringen med Nettoprisindekset, at mange lejere kommer til at betale stigningen i energipriserne to gange. Først over huslejen og så bagefter over el- og varmeregningen. Det er ikke rimeligt, for udlejernes omkostninger er slet ikke steget i samme omfang.

Dette vil kunne ske i ca. 180.000 lejemål i hele Danmark.

LLO vurderer, at mange lejeres husleje vil stige med op mod 10 % i år – oven i de stigende energipriser. Derfor kæmper LLO med næb og kløer for at få først Boligministeren og siden Folketinget til at lave en akut lovændring. Meget af arbejdet foregår på lobbybasis, det vil sige ved kontakt til enkelte politikere og partier, men vi er også i fuld gang med at få sagen på dagsordenen i medierne, så vi kan få Christiansborg til at handle.

Er du i tvivl om, hvorvidt din husleje stiger, så er her et par retningslinjer til at afgøre det: Det er kun i private udlejningsboliger. Bor du i almen bolig, stiger din husleje ikke af denne årsag. Bor du derimod i en privat udlejningsbolig, skal du være opmærksom:

Kan huslejen stige med Nettoprisindekset, vil det næsten altid fremgå af lejekontrakten og dette typisk i lejekontrakter for boliger, som er taget i brug efter 1991 eller lejemål, som er gennemgribende moderniseret (dette vil typisk fremgå af lejekontrakten, hvor der står, at lejen er fastsat efter Boligreguleringslovens §5, stk. 2.)

Er du medlem af LLO, kan også ringe eller skrive til os. Husk at have lejekontrakten ved hånden eller sende en kopi med. Den skal bruges for at afgøre, om din leje kan stige.

Vi vil gerne kende dine overvejelser om din husleje. Vi beder dig besvare nogle få spørgsmål via følgende link. Vi vil bruge dine svar som led i arbejdet for at få bremset huslejestigningerne. Du er 100% anonym, når du svarer.

https://da.surveymonkey.com/r/PL8JFTQ

Venlig hilsen

Lejernes Landsorganisation Hovedstaden

De seneste tal fra Danmarks Statistik viser, at Nettoprisindekset er steget med 8,8 procent fra juli 2021 og til juli 2022 - og inflationen dermed ikke er set højere siden 1983.

Dårligt nyt for lejerne

Det gør desværre LLO´s prognoser til sandhed, da vi har forudsagt, at der pga. lejelovsreglerne om nettoprisindeksering, kan komme prisstigninger for lejerne på op til 10 procent, hvilket vi nu er ganske tæt på.

En fortsat inflationsstigning gør rigtigt ondt på mange lejere, som bor i privat lejebolig, da de i deres kontrakter har indskrevet, at huslejen reguleres med nettoprisindekset. 

Stigningerne kommer på baggrund af, at det fra juli 2015 har været muligt for udlejerne af nye eller gennemrenoverede ejendomme i privat udlejening, at lade lejen stige når udgifterne på varer i samfundet stiger - det såkaldte nettoprisindeks.

Lejere må flytte

Ingen havde dog forestillet sig, at inflationen ville stige så voldsomt, som vi nu ser. Det har nu sat mange lejere i en svær økonomisk situation, hvor nogle lejere fra årsskiftet kan imødese en huslejestigning på 20 - 30.000 kroner om året.

Indtil nu er der ingen hjælp at hente, da boligministeren nok deler lejernes bekymring, men indtil videre har valgt at se tiden og udviklingen an.

Men man bør ikke vente for længe, for hen imod årsskiftet vil mange lejere opleve, at deres udlejer sender dem store lejestigninger. 

Fem boligorganisationer fra Brøndby strand protesterer imod urimelige listerne over såkaldte ”forebyggelsesområder”. 
 
Forebyggelsesområder blev indført som en kategori som en del af parallelsamfundspakken, der blev justeret i slutningen 2021, hvor blandt andet ordet ”ghetto” udgik af loven.
 
Når et boligområde bliver defineret som et forebyggelsesområde, har det konsekvenser for ventelistereglerne og for hvem kommunen må anvise til boligerne.
 
Boligorganisationerne påpeger at flere at kriterierne er urimelige, fx at andelen af ufaglærte beboere kan få konsekvenser, uanset om folk er i beskæftigelse eller ej. 
 
Dette er LLO helt enige i. Der bør ikke gøres forskel på folk på baggrund af uddannelseslængde - heller ikke på boligmarkedet.
 
Desuden påpeger boligorganisationerne, at hvis boligområderne ikke havde ligget i region Hovedstaden, så ville den gennemsnitlige indkomst i områderne ikke være et problem. Men fordi de bor i en region, der har en høj gennemsnitsindkomst, så havner de på listen. I enhver anden region, eller hvis man havde taget landsgennemsnittet, var man gået fri.
 
Forebyggelsesområderne gjorde at lejere med små indkomster har endnu færre boliger at vælge imellem. Samtidig er byggeriet af nye almene boliger gået i stå, og huslejen i den private udlejning er så dyre, at almindelige mennesker dårligt kan være med længere.  
 
Kampen om de tilbageværende betalelige boliger bliver stadig hårdere – LLO opfordrer til, at politikerne tager opråbet fra boligorganisationerne i Brøndby alvorligt.

Pressemeddelelsen fra boligorganisationerne kan læses her

LLO ønsker Danmarks nye Indenrigs- og boligminister hjerteligt tillykke

Landsformand Helene Toxværd udtaler: ”På boligområdet er der nok at tage fat på. Vi glæder os til at møde Danmarks nye Indenrigs- og Boligminister Christian Rabjerg Madsen.” og fortsætter:

”Siden Blackstone-aftalen blev vedtaget tilbage i sommeren 2020, har det lejepolitiske debat være præget af teknik i form af gennemførelsen af sammenskrivningen af lejeloven og boligreguleringsloven. På baggrund af lejelovsforliget i 2014, endte man med en model, hvor forligskredsen næsten kun kunne blive enige om status quo.

Sammenskrivningen har fyldt rigtig meget trods store ambitioner for at arbejde videre med boligpolitikken, herunder for at forbedre vilkårene for lejerne i den private udlejningssektor.”

”Vi glæder os derfor til, at den nye minister kommer i arbejdstøjet og vi glæder os over, at ministeren har stor fokus på sammenhængskraft.

LLO mener, at et særligt vigtigt område bliver de høje private huslejers skævvridning af landet. Cevea kunne i april 2022 dokumentere, at en almindelig LO-familie ikke har råd til at flytte i privat lejebolig i København. Det må og skal der gøres noget ved, hvis sammenhængningskraften skal bevares.”

En særlig tak til Kaare Dydvad

”Kaare Dybvad har været en god og stærk stemme i den boligpolitiske debat siden han blev boligordfører for Socialdemokratiet i 2015”. udtaler Helene Toxværd og fortsætter:

”Kaare Dybvad har mere end nogen anden minister på området forsøgt at gøre op med de tendenser, vi har set i de sidste tredive år, hvor det er set som en naturlov, at boliger skal være hundedyre i de store byer.

Med Blackstoneaftalen fik borgerne en forhåbning om at boligpolitik ikke bare laves af nogle få meget pengestærke aktører, men at boligpolitik er et vigtigt politikområde, hvor borgerne også har noget at sige.

Det gav skrig og skrål hos mange pengestærke aktører, og mange negative pressehistorier, hvor andelshavernes vilkår blev vægtet meget højere end de lejere, som det hele egentligt handlede om. Dommedagsprofetierne blev gjort til skamme og det var ikke sket uden det politiske mod, som Kaare Dybvad udviste.”

Et godt samarbejde

”LLO har løbende haft et godt, tillidsfuldt og ærligt samarbejde med ministeren. Der er ingen tvivl om at vi kommer til at savne dette tætte samarbejde”, siger Helene Toxværd og afslutter:

”Da Blackstone-pakken blev vedtaget, sagde Kaare Dybvad, at det var ”første skridt på vejen mod at sikre, at almindelige mennesker kan få lov at bo i byen.” Nu kommer hans afløser, Christian Rabjerg Madsen så til at tage de næste skridt. I LLO er vi klar med idéer og løsninger”.

Lørdag den 26. april afholdes LLO Hovedstadens repræsentantskabsmøde.

Her kan du se de 2 forslag, som repræsentantskabet skal behandle.
Forslagene er stillet af LLO Hovedstadens bestyrelse.

Forslag 1

Forslag til vedtægtsændring
- Ændring fra at være tilsluttet LLO-forbundet til at være en del af forbundet

Nugældende §1 i vedtægterne

§ 1. Navn, hjemsted og formål.
1.1. Organisationens navn er Lejernes Landsorganisation Hovedstaden, forkortet Lejernes LO Hovedstaden, LLO Hovedstaden eller LLOH
1.2. Organisationen er tilsluttet Lejernes Landsorganisation i Danmark som en afdeling.
1.3 Organisationens hjemsted er København, og dens arbejdsområde er København, Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Tårnby og Dragør kommuner. Efter aftale med andre afdelinger og Landsorganisationen, kan området udvides.
1.4. Organisationen er en interesseorganisation for lejere i hovedstadsområdet og er uafhængig af partipolitik.

Foreslås ændret således, at det fremgår, at LLOH er en del af LLODK – og ikke blot er tilsluttet. Ændringen sker i stk. 1.2, hvor ”tilsluttet” ændres til ”en del af”

§ 1. Navn, hjemsted og formål. 1.1. Organisationens navn er Lejernes Landsorganisation Hovedstaden, forkortet Lejernes LO Hovedstaden, LLO Hovedstaden eller LLOH
1.2. Organisationen er en del af Lejernes Landsorganisation i Danmark som en afdeling.
1.3 Organisationens hjemsted er København, og dens arbejdsområde er København, Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Tårnby og Dragør kommuner. Efter aftale med andre afdelinger og Landsorganisationen, kan området udvides.
1.4. Organisationen er en interesseorganisation for lejere i hovedstadsområdet og er uafhængig af partipolitik.

Motivation

På LLO-kongressen i 2021 besluttedes det, at LLO fremover skal være en hel og udelelig organisation, således lokale LLO-afdelinger ikke kan trække medlemmer ud af LLO.
Dette skete med enig tilslutning fra LLOHs delegation.

Vedtages denne vedtægtsændring, ophører LLOHs mulighed for at udmelde sig af LLO, ligesom LLOH underlægger sig Hovedbestyrelsens beslutninger efter LLOs nye love.

Vedtages forslaget ikke, er LLOH udmeldt af LLO pr. 1/9 2022 og skal dermed skifte navn.

Bestyrelsen anbefaler repræsentantskabet at stemme for vedtægtsændringen

Forslag 2

Bestyrelsens forslag til kontingentfastsættelse for enkeltmedlemmer pr. 1/6 2022

For medlemmer I LLO Ekstra fastsættes det halvårlige kontingent til 1.425 kr. (nuværende 1.325 kr.)

For medlemmer i LLO Plus fastsættes det halvårlige kontingent til 965 kr. (nuværende 895 kr.)

For medlemmer i LLO Basis og for kernemedlemmer fastsættes det halvårlige kontingent til 610 kr. (nuværende 565 kr.)

Motivation

Reguleringen svarer til ca. 8 % og skal dække stigninger i LLO Hovedstadens omkostninger. Inflationen siden sidste kontingentstigning har været ca. 5 % og Dermed er der tale om en reel stigning på under 3 %.

Bestyrelsen gør opmærksom på, at det først i foråret 2023 er muligt igen at regulere kontingentet. Og det er bestyrelsens vurdering, at det er meget sandsynligt, at inflationen på dette sigt vil overstige 8%.

Bestyrelsen gør opmærksom på, at servicen til LLO Hovedstadens enkeltmedlemmer forbruger en uforholdsmæssigt stor andel af sekretariatets ressourcer, når der henses til enkeltmedlemmernes samlede kontingentbetaling i forhold til det af foreningernes indbetalte kontingent. Servicen til enkeltmedlemmerne forbruger således ca. 60 % af sekretariatets ressourcer, mens de som samlet gruppe indbetaler ca. 45% af kontingenterne.

Ved en sammenligning med de eksisterende nettjenester (som typisk opkræver ½-delen af indvundne beløb), er det bestyrelsens vurdering, at enkeltmedlemskontingentet, også efter den foreslåede stigning, er meget konkurrencedygtigt.

Bestyrelsen indstiller til Repræsentantskabet at vedtage reguleringen