Har du brug for rådgivning?

Har du brug for hjælp - klik her

Jeg er medlem                                 Jeg er ikke medlem

06-12-2023 h

LLOH søger jurastuderende

Spændende og udviklende studenterjobs for jurastuderende                        

   - Brug din viden og kom ud af studiet med erfaring i juridisk rådgivning

Er du interesseret i formueretten, herunder især aftaleretten og de grundlæggende obligationsretlige principper?
Kunne du tænke dig at arbejde med juridisk rådgivning, hvor du får lov at arbejde selvstændigt -men i et godt og livligt team med 6 andre, dygtige jurastuderende, som er en vigtig del af medlemsrådgivningen.

Så søg stilling som stud.jur. hos LLO Hovedstaden, som er en organisation, der både arbejder for lejernes rettigheder gennem rådgivning og politisk  interessevaretagelse.

Arbejdsopgaver som stud.jur.

Stilling som stud.jur. hos LLOH er speciel i den forstand, at du får lov at arbejde selvstændigt. I begyndelsen af ansættelsen vil du komme til at rådgive vores medlemmer telefonisk.
Du vil ligeledes få ansvaret for en mindre sagsportefølje og fører sagerne i huslejenævnet.

Når du er klar, vil du også rådgive personligt, hvor vores medlemmer booker et møde for at tale med dig.

Det er ikke et krav, at du har kendskab til lejeretten, da alle får samme oplæringskursus ved ansættelse.

Dine kvalifikationer

  • Har bestået 1. år af bacheloren med mindst ét år tilbage af uddannelsen
  • Du skal kunne formidle og forklare juraen både mundtligt og skriftligt for personer, der ikke taler om denunciation og den positive opfyldningsinteresse til hverdag
  • Du er tålmodig og god til at lytte
  • Du har naturlig flair for aftaleretten

Hvad kan vi tilbyde

  • Ansættelse pr. 1.2.2024
  • En afslappet arbejdsplads, hvor der er åben-dør-politik, så alle kan sparre med hinanden i de forskellige sager
  • God løn i henhold til overenskomst med HK
  • En arbejdsuge på ca. 12-15 timer
  • Fleksibilitet under eksaminerne

Kort sagt kommer du til at kunne forskellen på indvendig og udvendig vedligeholdelse i søvne, men du skal også være forberedt på spørgsmål, du ikke kan kende svaret på på forhånd. Det er derfor vigtigt, at du er nysgerrig efter at undersøge det og løse den lejeretlige konflikt.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe til juridisk chef, Katrine Sparrewath på telefon 33 11 30 75. Send din ansøgning til: dih@lloh.dk  senest d.10.1.2024. Vi holder samtaler løbende.

Læs mere…
05-12-2023 h

Småsagsgrænsen hæves!

Af Anders Svendsen, chefjurist i LLO Danmark

Det er et stort problem for retssikkerheden og rammer socialt skævt - også for lejerne - at småsagsgrænsen hæves.

Ordet "småsager" bruges om en særlig type retssager.

De føres som udgangspunkt føres uden advokat, men at retten i stedet hjælper med at forberede sagen.

I dag behandles sager på krav under 50.000 kr. som udgangspunkt på denne måde. Folketinget foreslår at sætte denne grænse op til 100.000 kr.

Danske Advokaters formand Jesper Rothe udtalte:

"Jeg er meget ked af, at beløbsgrænsen i de såkaldte småsager hæves til 100.000 kr. Det er mange penge for de fleste mennesker, og det vil ramme socialt skævt og i praksis betyde, at langt flere vil stå helt uden advokathjælp i denne type sager”.

Det rammer hovedet på sømmet.

Din modpart kan nemlig sagtens møde med advokat alligevel. Det er ikke forbudt.

Forsikringsselskaber dækker typisk kun en (lille) del af omkostningerne for småsager.

Særligt i lejeretten kan dette blive en udfordring: Fx skal parterne slås om en fraflytningsregning på mindst 100.000 kr. før der kommer advokater på sagen - som udgangspunkt.

Som lejer kan du derfor risikere, at din udlejer alligvel møder med advokat, men din forsikring dækker ikke - eller næsten ikke - dine omkostninger, derfor må du møde som lægmand.

Selvom retten kan hjælpe i processen, så bliver det aldrig en fair kamp.

Endeligt kan man spørge, om det ikke skyldes inflation, at beløbsgrænsen hæves. Her er svaret nej.

Småsagsprocessen blev indført pr. 1.1.2008 med grænsen på 50.000. Regulerer man beløbet med nettoprisindekset, så stiger det til 67.216 kr. (pr. oktober 2023) Ikke 100.000 kr.

Justitsministeriet anslår at hævelsen af grænsen vil medføre en potentiel besparelse på 6,9 mio. kr. om året. Domstolene får et samlet bevillingsløft på mere end 200 mio. om året.

Link til aftale om domstolenes økonomi 2024-2027

 

Skal lejeretlige sager hives ud af småsagsprocessen?

Ændringen sker på baggrund af en anbefaling fra Retsplejerådet.

Det er dog værd at notere sig præcis hvad Retsplejerådet anbefaler. De vil netop gøre muligheden for at undgå småsagsprocessen mere tydelig:

Uddrag fra Retsplejerådet - Katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene s. 17:

"Retsplejerådet anbefaler alligevel at justere bestemmelsen herom i retsplejelovens § 402, dels for at tydeliggøre, at sager, der angår komplicerede faktiske eller retlige spørgsmål, kan løftes ud af småsagsprocessen, uanset om de drejer sig om beløb under eller over den nuværende beløbsgrænse på 50.000 kr., dels for særligt at fremhæve, at f.eks. sager om lejeretlige spørgsmål, sager hvor en forenklet sagkyndig erklæring ikke er tilstrækkelig, men hvor der er behov for et egentligt syn og skøn, og personskadesager mv. – som der med en forhøjelse af beløbsgrænsen vil blive flere af – ofte vil skulle løftes ud af småsagsprocessen."

Muligheden for at hive sager ud af småsagsprocessen - og over i den almindelige civileretlige proces - bruges i øvrigt ikke særligt ofte.

Af de ca. 20.000 småsager, der årligt behandles ved domstolene overgår kun ca. 1.000 sager eller ca. 5% til den almindelige civilretlige proces.

Måske vil det være nemmest bare at hive lejeretlige sager helt ud af småsagsprocessen.

Se også www.vi-lejere.dk for flere nyheder, artikler, film og guides, for dig som bor til leje.

 

Læs mere…
04-12-2023 h

Danmarks kedeligste juletradition?

Hvert år på den 1. december præsenteres den årlige parallelsamfundsliste.

Her får beboere at vide, om de får parallelsamfundsstemplet (ordet "ghetto" er nu skrevet ud af loven).

For nogle er det dog mere end et stempel, for de hårdest ramte, kan det medføre at boligområder skal omdannes, fx ved frasalg, nedrivning eller anden omdannelse af almene familieboliger.

Når man først får stemplet, er der ingen vej tilbage.

Selvom udviklingen vender inden omdannelsen finder sted - og man kommer af listen - så gælder kravet om, at der for fremtiden kun må være 40% almene familieboliger stadigvæk.

På parallelsamfundslisten er der kommet tre nye boligområder til: Vejleåparken i Ishøj Kommune, Skovgårdsparken i Aarhus Kommune og Motalavej i Slagelse Kommune.

På BL - Danmarks Almene Boligers hjemmeside kan du bl.a. læse om de i alt 12 boligområder, som er på listen.

Læs mere…
01-12-2023 h

Intet nyt fra regerings-fronten

Af Anders Svendsen, chefjurist i LLO Danmark

LLO til ministeren: Giv lejerne bedre vilkår!

LLO’s landsformand Helene Toxværd mødtes d. 8. september med social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil. Budskabet fra lejerne var klart: Giv lejerne bedre vilkår, så flere lejere får en positiv og tryg oplevelse i deres hjem.

Bagtæppet for mødet var en klar LLO-holdning: Vi har brug for boligpolitisk handling, og at regeringen fokuserer skarpt på at skabe balance imellem by og land. Lige nu gør dyre huslejepriser storbyen til lukket land for mange lejere. I Danmark bor mere end to millioner mennesker til leje.

Lader vente på sig

Ministeren lyttede og dialogen var positiv. Men regeringens store boligudspil lader vente på sig...

I regeringsgrundlaget fra 14. december 2022 omtaltes ”et samlet boligpolitisk udspil”. Dette udspil er endnu ikke kommet. Det er uklart, hvornår det sker og der er heller ikke gjort plads til det i regeringens lovprogram for samlingen i 2023-24. Uanset om der lanceres et udspil i denne samling, skal vi derfor ikke forvente lovændringer før (tidligst) i slutningen af 2024.

Den eneste lejelovsændring, der fremgår af regeringens lovkatalog, er lovforslaget som skal rette på en række lovgivningsfejl i forbindelse med sammenskrivningen af lejelovgivningen (omtalt i Vi Lejere nr. 3/2023).

Læs mere…
30-11-2023 h

Kan jeg flytte: Jeg har fundet skimmelsvamp

Må man flytte, hvis man har opdaget skimmelsvamp i sin lejebolig, og har man fx ret til genhusning?

En lejer har skrevet til os.
 
Hej LLO

Jeg kontakter jer, fordi jeg bor i et lejemål, hvor jeg har fundet tegn på skimmelsvamp. Udlejer besvarer ikke mine henvendelser, og jeg er bange for, at jeg kan blive syg af skimmelsvampen. Hvad kan jeg gøre for at komme af med skimmelsvampen. Kan jeg fraflytte lejemålet med det samme, og har jeg ret til genhusning? Jeg bor til leje i et privat lejemål.

Mvh. Lejer

 

LLO’s Svar:

Hej Lejer Det første man skal gøre, når man finder tegn på skimmelsvamp, er at kontakte sin udlejer omkring det. Henvendelsen bør ske skriftligt. Udbedring af skimmelsvamp vil almindeligvis falde ind under udlejers vedligeholdelsespligt, medmindre årsagen til skimmelsvampen kan henføres til lejers brug af boligen, og det derfor er lejers ansvar. Dette ser vi sjældent, men det kan ske, hvis fx lejer ikke har luftet tilstrækkeligt ud eller ikke har sørget for tilstrækkelig opvarmning af boligen i en længere periode.

Det er rigtig godt, at du har kontaktet din udlejer omkring skimmelsvampen. Næste skridt er at få kontaktet den kommune, du bor i. Det forholder sig nemlig således, at ens bopælskommune har en tilsynspligt med boliger, hvor der er mistanke om sundhedsfare. Dette gør sig gældende for både private og almene lejeboliger. Når du har kontaktet kommunen, vil de komme ud og besigtige lejemålet og evt. sørge for, at der kommer et firma, som foretager målinger og tager prøver de steder, hvor svampen er synlig, og evt. også måle efter sporer i luften.

Når kommunen har lavet målingerne, vil de udarbejde en rapport med en tilhørende handleplan til udlejer. I denne rapport vil det også fremgå, hvis årsagen til skimmelsvampen skyldes lejers adfærd.

Ejendommen bliver inddelt efter et niveau, som kan være fra 1 – 3. Hvis lejemålet ender i niveau 3, udgør det ikke sundhedsfare for beboerne. Hvis det er i niveau 2, kan det udgøre en vis sundhedsfare, eller det vil kunne ende med at udgøre en vis sundhedsfare, hvis ikke skimmelsvampen nedkæmpes. Der vil blive udarbejdet en handleplan, som udlejer skal følge for at nedkæmpe skimmelsvampen.

Lejer vil kunne blive boende imens. Hvis lejemålet ender med at få en status som niveau 1, vil det skulle kondemneres. Dette betyder, at der nedlægges forbud mod benyttelse af bygningen eller en del af denne til beboelse eller ophold for mennesker. Hvis der opstår spørgsmål undervejs i processen med udbedring af problemerne i boligen eller genhusning, anbefaler jeg, at du kontakter din lokale LLO-afdeling.

Når man har boet i et lejemål med fejl og mangler, som skimmelsvamp klassificeres som, kan man som lejer have ret til et forholdsmæssigt afslag i lejen og/ eller erstatning.

Disse problemstillinger er desværre udenfor huslejenævnets kompetence at tage stilling til, hvorfor de skal forelægges boligretten, hvis de skal til en afgørelsesinstans. De er derfor komplekse for os at gå ind i, men vi kan altid forsøge at indgå i en mindelig løsning med udlejer.

Jeg håber det var tilstrækkeligt svar på dit spørgsmål.

 

Venlig hilsen

Shanie Høglund

Juridisk rådgiver, cand.jur.,

LLO – Servicekontoret i Aarhus

Læs mere…
29-11-2023 h

Sygdom i sekretariatet

Kære medlemmer

Ligesom resten af Danmark er vores medarbejdere også hårdt ramt af sygdom.

Du kan derfor opleve længere ventetid i telefoner og på mail men bare rolig der er styr på alle sager og frister!

Hvis du har nye oplysninger til din sag, opfordrer vi dig til at bruge vores kontaktformular på hjemmesiden: Rådgivning for medlemmer (lloh.dk)

Venlig hilsen

Lejernes LO Hovedstaden

Læs mere…
23-11-2023 h

Er boligdommerne overset?

//Af Anders Svendsen, chefjurist i LLO Danmark//

Der blev den 22. november indgået en ny aftale om domstolenes økonomi for 2024-2027. Aftalen får umiddelbart stor betydning for det lejeretlige område:

1️⃣ Sagkyndige dommeres vederlag hæves fra 2.400 kr. pr. retsdag til 4.200 kr.

Boligdommerne (eller lægdommerne) oplever tilsyneladende ikke en stigning af deres honorar på 1.100 kr. pr. retsdag.

Der er dog en forhandlingsreserve i forslaget. Denne bør bruges på at forbedre vilkårene for lægdommere, som ofte går væsentligt ned i indkomst, når de bruger dage i retten.

Det kan også overvejes om boligdommere efterhånden ikke er at sammenligne med sagkyndige dommere.

2️⃣ Grænsen for småsager hæves fra 50.000 kr. til 100.000 kr.

Rigtig mange lejesager angår krav under 100.000 kr., men er stadigvæk meget komplekse.

Særligt den begrænsede forsikringsdækning for småsager har i forvejen vist sig at være en udfordring for vores medlemmer i Lejernes Landsorganisation Danmark:

Hvis man har en rig modpart -som møder ved advokat uanset hvad-, og man selv er afhængig af forsikringen, men forsikringen ikke dækker (hele) udgiften til advokat, så er banen skæv.

Der er dog muligvis en åbning ift. komplekse sager. Vi må afvente lovforslaget.

3️⃣ Beløbsgrænsen for anke til landsretten sættes op fra 20.000 til 50.000 kr.

Anke vil fortsat kunne ske i alle sager med Procesbevillingsnævnets tilladelse.

Dette vil formentlig betyde at færre sager reelt kan prøves i to instanser. (det er dog også meningen - af sparehensyn). Boligrettens afgørelser bliver nu reelt endelige i flere sager.

Se også www.vi-lejere.dk for flere nyheder, artikler, film og guides, for dig som bor til leje.

 

Læs mere…
21-11-2023 h

Er 5 kinesere på vej ind med 11.000 kr. hver?

Nyt udlejningskoncept har holdt sit indtog i hovedstadsområdet: Store familielejligheder lejes ud som enkeltværelser til 12.000 om måneden.

Opfindsomheden er stor blandt udlejere på lejeboligmarkedet. Et nyt udlejningskoncept har over de sidste par år holdt sit indtog i Hovedstadsområdet og er stærkt igang med at brede sig. Konceptet går ud på, at store familieboliger anskaffes og lejes ud som møblerede enkeltværelser med lidt service og måske et fællesrum (kaldet co-living). Prisen er høj og forretningskonceptet henvender sig – måske af denne grund – specielt til udlændinge.

Men fremgangsmåden er efter LLO’s opfattelse en omgåelse af Lov om boligforhold, paragraf 4, stk.2. Chefjurist i Lejernes LO, Anders Svendsen, siger, at det kræver kommunens accept, fordi nedlæggelse af hele familieboliger og efterfølgende udlejning som enkeltværelser er skadelig for boligmarkedet og iøvrigt presser huslejen op og derfor skal godkendes.

Læs mere på vi-lejere.dk

Læs mere…
20-11-2023 h

Mindre end 50 pct. af almene lejere stemmer ved folketingsvalg

For tredje gang i træk falder andelen af danskere, der besøger stemmeboksen ved folketingsvalg.

Professor Kasper Møller Hansen, Københavns Universitet, advarer i sin seneste undersøgelse om, at Danmark opdeles i et demokratisk A- og B-hold. Han har kigget på valgdeltagelsen ved de seneste tre valg og siger til Jyllands Posten, at der er nogle grupper, der vitterligt har meldt sig ud af demokratiet.

”Hvis man tager ud i almennyttige boligområder, vil det være flertallet, der ikke stemmer, selv om de kan. Det begynder at bide sig selv i halen, når man mangler rollemodeller, og der ikke er nogen i familien eller i nabolaget, der stemmer, og alle bliver hjemme i et parallelsamfund. Det er den retning, tendensen går”, siger Kasper Møller Hansen og nævner, at folketingsvalget eksempelvis ikke fylder i Gellerupparken ved Aarhus eller Nordvest-kvarteret i København, og at deres holdninger derved går tabt.

”Paludan-effekten" fik indvandrere til at valfarte til stemmeboksene ved folketingsvalget i 2019. Men effekten er forduftet, og tilbage står et endnu mere opdelt samfund, hvor flere grupper stempler ud af demokratiet. B-holdet, som arketypisk består af en ikke-vestlig ung mand med kort eller ingen uddannelse uden job, kun har en valgdeltagelse på 20 pct.

Se også www.vi-lejere.dk for flere nyheder, artikler, film og guides, for dig som bor til leje.

 

Læs mere…
15-11-2023 h

Gratis webinar: Årets sidste "Nyheder i Lejeretten"

Deltag i årets sidste "Nyheder i Lejeretten" fredag den 1. december, hvor chefjurist i LLO Danmark Anders Svendsen og juridisk chef i LLO Hovedstaden Katrine Sparrewath Nielsen gennemgår ny praksis på det lejeretlige område og analyserer dens betydning for vores rådgivning, afgørelser mv.

Husk at vores populære webinar "Nyheder i Lejeretten" fortsætter i det nye år - helt frem til december 2024.

Læs mere…
09-11-2023 h

Nyt lejelovsforslag er fremsat!

Af Anders Svendsen, chefjurist i LLO Danmark

I LLO er vi stadigvæk ved at kigge forslaget igennem, men umiddelbart ser der ud til at være en ændring ift. huslejestigninger, som skyldes nettoprisindekset.

Ændringen får betydning for udlejers potentielle mulighed for at opkræve husleje med tilbagevirkende kraft.

Det er kun lejeaftaler, der er indgået imellem 1.7.2022 og 31.12.2023, og som har en aftale om regulering af huslejen efter udviklingen i nettoprisindekset, der er omfattet.

I det oprindelige lovforslag lød bestemmelsen bare på at vilkår om nettoprisindeksering blev lovliggjort med tilbagevirkende kraft.

Nu fremgår det af lovforslaget, at:

"[bestemmelsen om nettoprisindekseringen -red.] har virkning fra den 1. juli 2022, dog kan regulering af lejen, som følge af udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks ifølge et aftalt vilkår herom indgået i perioden fra den 1. juli 2022 til og med den 31. december 2023, tidligst ske med virkning fra det tidspunkt, hvor lejeaftalen efter lovens ikrafttræden kan bringes til ophør ved lejerens opsigelse."

Dette uddybes i lovforslagets bemærkninger:

"Idet meddelelsen først gyldigt kan afgives fra den 1. januar 2024, vil udlejere uanset en eventuel aftale ikke kunne foretage denne regulering af lejen i perioden fra den 1. juli 2022 til den 31. december 2023. Lejen vil efter den 1. januar 2024 kunne reguleres op til det niveau, som lejen ville have været, hvis lejen gyldigt kunne have været reguleret i perioden den 1. juli 2022 til den 31. december 2023".

Der er alene tale om, at udlejeren fremover kan regulere lejen. Det betyder, at den lejeforhøjelse, som udlejer kunne have krævet, hvis der havde været hjemmel i perioden fra den 1. juli 2022 til og med den 31. december 2023, ikke vil kunne kræves betalt bagudrettet. Udlejeren vil således kun kunne kræve fremtidige reguleringer efter lovens ikrafttræden."

Samtidigt indføjes en "indkøringsperiode" før meddelelsen kan afgives:

"Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at lejeforhøjelsen som følge af stigningen i udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks først kan ske efter en periode svarende til som udgangspunkt opsigelsesvarslets længde fra lovens
ikrafttræden".

Er der derfor tale om et almindeligt lejeforhold, hvor lejerens opsigelsesvarsel er 3 måneder til den første i en måned, så vil lejereguleringen som følge af udviklingen i nettoprisindekset først kunne få virkning fra april 2024."

Der er samlet set tale om en forbedring for lejerne i forhold til det oprindelige forslag.

Den logiske konsekvens af lovforslaget er desuden, at de opkrævninger, der er sket for de nævnte kontrakter er ulovlige opkrævninger, da de er opkrævet uden hjemmel.

Du kan her læse hele lovforslaget

Se også www.vi-lejere.dk for flere nyheder, artikler, film og guides, for dig som bor til leje.

 

Læs mere…
08-11-2023 h

Vismændene anbefaler ikke en afskaffelse af huslejereguleringen!

Det fremgik af en vigtig kronik i Jyllands Posten den 6. november, hvori Vismændene nuancerer debatten.

Et par citater:

"Tilbage i 2001 undersøgte det daværende formandskab for Det Økonomiske Råd huslejereguleringen og anbefalede, at den blev afskaffet. Men i den mellemliggende periode har ny forskning set dagens lys, og vi har derfor genbesøgt emnet i vores efterårsrapport. På det opdaterede grundlag anbefaler vi ikke, modsat vores forgængere, at huslejereguleringen afskaffes."

"En eventuel anbefaling om at afvikle huslejereguleringen forudsætter, at den samlet set medfører effektivitetstab. I dag står det imidlertid klart, at der både er forhold, der taler for huslejeregulering, og forhold, der taler imod ud fra et samfundsøkonomisk effektivitetshensyn alene." [...]

"Selv hvis huslejereguleringen samlet set medfører et effektivitetstab, er det en opgave for de folkevalgte at vurdere, om et sådan tab kan retfærdiggøres af reguleringens fordelingsvirkning."

Når flere lederskribenter, organisationer o.l. bruger den nyeste vismandsrapport som grundlag for at ophæve huslejereguleringen, så står det altså for egen regning. Det er i hvert fald ikke det som Vismændene selv mener.

Læs kronikken her (kræver abonnement).

Se også www.vi-lejere.dk for flere nyheder, artikler, film og guides, for dig som bor til leje.

Læs mere…
Se ældre nyheder >

Brugernavn til medlemsnettet er: llomedlem

Bemærk: Alle billeder og dokumenter, der sendes via mail til os, skal være i PDF-format. Alternativt bedes du udskrive materialet og sende det pr. almindelig post. På forhånd tak!

Read here on our service in LLO
Se hvad vores medlemmer skriver om os

Tilmeld dig Nets (PBS) - vær sikker på, at dit kontingent bliver betalt, spar tid og penge og hjælp LLO. Log på medlems-nettet.

Brug af cookies på lloh.dk - læs mere her

Accepter cookies fra denne hjemmeside

Denne hjemmeside anvender cookies til at følge din adfærd og forbedre brugeroplevelsen på siderne

Du kan altid slette cookies via indstillingerne i din browser